Vilkår & Betingelser

Produktet

Formel A skal gøre opmærksom på, at vores produkter er håndlavede, hvorfor målene herpå skal opfattes som vejledende. Med en håndlavet produktion er det ikke muligt at garantere mål svarende eksakt til det udspecificerede, da målene kan svinge lidt fra produkt til produkt. Skulle du have spørgsmål omkring ovenstående, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte butikken, hvor vi vil vurdere dine spørgsmål og vejlede dig personligt.  

 

Varemodtagelse
Når du modtager dine varer, bedes du huske at kontrollere for eventuelle synlige skader. Er emballagen beskadiget eller bærer det præg af andre synlige tegn på defekt, skal du helst kvittere på fragtbrevet - med forbehold for eventuelle skader på indhold. Du kan også nægte at modtage varen. Som udgangspunkt skal du aldrig kvittere for en vare, som du ikke mener lever op til det bestilte. Kontakt Formel A på mail@formela.dk og meddel, at du har afvist varen. Hvis emballagen er intakt, men du alligevel finder varen beskadiget eller defekt efter udpakning, skal du anmelde det til Formel A på mail@formela.dk og af bevismæssige årsager, bør du kontakte os hurtigst muligt efter modtagelse. Uanset hvorvidt der er tale om synlige eller ikke-synlige skader, bør du kontakte Formel A, der vil hjælpe dig med at løse problemet.

 

Betaling

www.formela.dk modtager vi betaling via betalingsmodulet epay. Her kan betales med Dankort, Visa Dankort og Mastercard. 

 

 Beløbet hæves først på betalingskortet, når varen afsendes. Dette gælder dog ikke møbler, der produceres på bestilling specifikt til kunden.

 

Priser

Alle aftaler indgås på dansk. Alle priser på formela.dk er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusive 25 % moms. Fragt- og leveringsomkostninger oplyses inden køb. Transaktionsgebyr overstiger ikke de PBS fastsatte gebyrer.

 

Levering

Fragtpris på større møbler og sofaer (fastland og brofaste øer, levering til kantsten):

Levering i Danmark, almindelige sofaer                  DKK 499,-
Eks: FLOKK til og med 3 moduler, A CHAIR, A SOFA 215 cm.

Levering i Danmark, større sofaer                            DKK 699,-
Eks: FLOKK sofaer på mere end 3 moduler, A SOFA 235 cm, TWIN 230 cm, TWIN 325 cm.

Ved spørgsmål vedrørende leveringstider, både før og efter køb, kontakt da venligst mail@formela.dk

VIGTIGT:

Vi arbejder med en estimeret produktionstid på 8-10 uger.

Levering tilbydes i samarbejde med Ry Transport Aps.

Levering af sofaen sker så tæt på din gadedør som muligt - typisk til kantstenen. Fragtmanden tilbyder IKKE ind-/ og opbæring. Vi anbefaler, at der er mindst to personer på adressen i forbindelse med levering af større møbler eller sofaer.

Formel A oplyser altid prisen for fragt, før du endeligt godkender en bestilling. Ligeledes vil beløbet for fragt blive opkrævet på din faktura i forbindelse med din bestilling. 

Fragtpriserne gælder kun for fastland og brofaste øer.

Ved levering til ikke-brofaste øer bedes du kontakte os angående fragtomkostning, leveringstidspunkt og leveringsmåde.  

Såfremt ingen træffes hjemme på adressen på leveringstidspunktet, og der ikke står anført evt. leveringssted (garage, udhus eller lign.) på fakturaen, vil varen blive returneret til Formel A. De vil da skulle påregne, at der vil blive afkrævet en ny fragt omkostning, inden anden/ny udkørsel. Fragtpriserne er inklusiv transportforsikring.

  

Returret / annullering

Der skal være plads til at ombestemme sig, så hos Formel A har du 30 dages returret på dit køb fra den dag, du har modtaget din vare. Du kan ligeledes annullere dit køb inden du har modtaget din vare. Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du give os besked herom på mail@formela.dk

Ved fortrydelse og annullering af køb skelner vi mellem ‘lagervarer’, (varer, der er på lager i Danmark den dag du gennemfører dit køb) og ‘bestillingsvarer’, som er varer vi producerer specifikt til dig efter du har afgivet din bestilling (varer med leveringstid).

Er der tale om en lagervare, og ønsker du at gøre brug af din returret får du 100% af produktets pris retur. Det er dog vigtigt at produktet returneres i original emballage, intakt og i samme stand, som da du modtog det. Er produktet udpakket eller på anden vis ikke returneret i samme stand som ved levering, forbeholder vi os ret til at debitere et gebyr på 30-50% af produktets pris til dækning af den værdi produktet har mistet. Eventuelle omkostninger til transport tilbagebetales ikke ligesom evt. afhentning debiteres jf. vores prisliste. Køb af lagervarer, der endnu ikke er leveret, kan annulleres helt frem til 48 timer før planlagt levering, hvorefter 100% af købsprisen inkl. fragt tilbagebetales inden for 14 dage.      

Er der tale om en bestillingsvare, og ønsker du at gøre brug af din returret får du 70% af produktets pris retur uagtet om der er sket levering eller ej. Det er dog vigtigt at produktet returneres i original emballage, intakt og i samme stand, som da du modtog det. Er produktet udpakket eller på anden vis ikke returneret i samme stand som ved levering, forbeholder vi os ret til at debitere yderligere et gebyr på 20% af produktets pris til dækning af den værdi, produktet har mistet. Dermed kan du forvente at få 50% af produktets pris retur. Eventuelle omkostninger til transport tilbagebetales ikke ligesom evt. afhentning debiteres jf. vores prisliste.

Har du fortrudt dit køb, skal varen sendes til:

Formel A Lager
Refshalevej 167F
1432 København K

Det er vigtigt, at du har aftalt afleveringstidspunktet med os, inden du sender varen retur til ovenstående adresse.  

Er der tale om returnering af mindre varer, kan du også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse til Formel A herom og aflevere den personligt i et af vores showrooms.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Såfremt du har gjort brug af din returret eller annulleret en ordre tilbagebetales beløbet fratrukket evt. omkostninger inden for 14 dage.  

Returbeløbet vil som udgangspunkt blive udbetalt til dig via bankoverførsel, hvorfor vi i forbindelse med returneringen beder om dine kontooplysninger. 

  

Reklamationsret

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Når vi har gjort os bekendt med din reklamation, kontakter vi dig for at aftale det videre forløb. 

Såfremt der er indgået en aftale om en eventuel økonomisk kompensation, tilbagebetales det aftalte beløb inden for 14 dage.  

Bemærk venligst at A SOFA under bunden er beklædt med et stykke tyndt, skrøbeligt stof. Stoffet har hverken en kosmetisk eller praktisk betydning, når først sofaen er placeret i dit hjem. En flænge er således ikke reklamationsberettiget.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Bemærk at sofaer, enkelte moduler etc, der er købt på et af vores lagersalg, er købt som beset. Det er kundens eget ansvar at gå produktet igennem til lagersalget og vi kan derfor efterfølgende ikke tage ansvar for eventuelle ridser, flænger, fejl etc og disse vil derfor ikke være reklamationsberettigede.

 

Persondatapolitik
For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:
Navn, adresse, tlf.nr. og e-mailadresse.

 

Vi registrerer og videregiver dine personoplysninger for at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Formel A Frederiksberg ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. 

Den dataansvarlige på formela.dk er Julie Holm. 

Som registreret hos Formel A Frederiksberg ApS, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: mail@formela.dk. 



Ved afslutning af varebestilling modtager du automatisk en ordrebekræftelse på e-mail, hvori det fremgår, hvilke produkter du har bestilt. Vi anbefaler, at du gemmer din bekræftelse. Du kan altid få tilsendt en kopi af ordrebekræftelse ved at fremsende en e-mail til mail@formela.dk.

Cookies

Vores website kan anvende cookies. Cookies er små filer, som vores website gemmer i din browser, og som kun bruges af vores website. Cookies bruges ikke til at bestemme identiteten på nogen, der blot besøger formela.dk. De hjælper os med at registrere besøgsmønstre og således identificerer brugernes foretrukne sider. 

 

Logning og statistik

Logstatistik bruges i forbindelse med online shopping. Et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra, hvilken del af websitet de benytter m.m. I vores online system anvendes log statistik alene med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter. Log statistik bruges til at skabe øget brugervenlighed.

 

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til mail@formela.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Center for Klageløsning

Nævnenes Hus

Toldboden 2

8800 Viborg

www.forbrug.dk

 

Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her -http://ec.europa.eu/odr

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret 21.03.17

 

 

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

 

Til:

Formela.dk

Istedgade 56

1650 København V

E-mail: mail@formela.dk

 

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

______________________________________________________________________

Bestilt den: _______________________________    

Modtaget den: ____________________________

 

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

 

Forbrugerens adresse: ______________________________________________________________________

 

Forbrugerens underskrift: _______________________________________________     

Dato: _________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)