Velvet
Herunder kan du se de farver, som findes i vores Velvet sortiment. Ønsker du at få tilsendt gratis stofprøver, bestiller du blot disse (max fem stk) online.
Velvet er et blødt, ekstravagant og komfortabelt stof, som lægger sig elegant om sofaens polstring. Velvet har en helt speciel glød og varme og det både indbydende og eksklusive udtryk vil tilføre din sofa lige dét ekstra.
Velvet er 100% polyester, som generelt er et slidstærkt materiale og let at vedligeholde. Grundet de små fibre i materialet, vil stoffet skifte farve i overfladen, når lyset rammer det fra forskellige retninger. Dette er ikke en fejl, men tilfører blot stoffet karakter.
Materiale
100% polyester
Martindale: 40.000
Lysægthed: 4
Pilling: 5
Vedligeholdelse
Til vedligeholdelse anbefales jævnlig støvsugning med møbelbørste. Børst altid i retning med stoffets tekstur og gnid ikke for hårdt, da det vil kunne fremtvinge pilling på stoffet.
Ved pletfjernelse anbefales at dubbe med koldt vand og en mild gennemsigtig sæbeblanding. Giv sæben tid til at virke inden det fjernes igen.
Oplever du trykmærker i velouret (hvor fibrene i stoffet har lagt sig ned) fra enten transport eller ved brug, er dette almindeligt for velour og skal ikke betragtes som en defekt.
Hvis du vil genskabe den originale tekstur i velouret, anbefales det at tage et fugte et hvidt stykke stof med varmt vand og lægge det på trykmærket i stoffet i omkring en time. Du kan også bruge en blød børste med destilleret vand, men undgå at bruge for meget vand. Igen skal du undgå at gnide for meget på stoffet. Vent med at tage sofaen i brug for det er helt tørt.
Vores anbefaling
Som tommelfingerregel vil møbler i stoffer af kunstfibre og lyse farver falme mindst i direkte sollys. Er du derfor på udkig efter en sofa, der skal placeres et sted med meget direkte sollys, vil vi anbefale polyester fremfor stoffer af naturfibre. Vælg desuden stof med en lysægthed over 4.
Slidstyrken på vores sortiment af stoffer varierer fra 25.000 og op til 120.000 martindale.
Ved hård slitage bør slidstyrken ligge over 20.000, men ved normal daglig brug anbefales en slidstyrke på minimum 10.000.