Fabric

Herunder kan du se de farver, som findes i vores Fabric sortiment. Ønsker du at få tilsendt gratis stofprøver, bestiller du blot disse (max fem stk) online.

Fabric har en slidstyrke på 100.000 martindale og er derfor et meget holdbart og slidstærkt stof. Farvepaletten udgøres i Fabric af de blålige og grålige nuancer, der skaber et nordisk, klassisk og rent udtryk.

 

Materiale

100 % polyester

Martindale: 100.000

Lysægthed: 5

Pilling: 5

 

Vedligeholdelse

Til vedligeholdelse anbefales jævnlig støvsugning med møbelbørste. Børst altid i retning med stoffets tekstur og gnid ikke for hårdt.

Møbelstoffet kan med fordel imprægneres efter cirka 1,5 års brug for at vedligeholde den coating, som stoffet har fra fabrikken. Som ved de fleste af vores stoffer, gælder det, at du ved pletfjerning eller anden pleje og rengøring skal passe på med at gnide for meget på stoffet, da det kan fremtvinge pilling eller misfarvning.

Vores anbefaling

Som tommelfingerregel vil møbler i stoffer af kunstfibre og lyse farver falme mindst i direkte sollys. Er du derfor på udkig efter en sofa, der skal placeres et sted med meget direkte sollys, vil vi anbefale polyester fremfor stoffer af naturfibre. Vælg desuden stof med en lysægthed over 4.

Slidstyrken på vores sortiment af stoffer varierer fra 25.000 og op til 100.000 martindale.

Ved hård slitage bør slidstyrken ligge over 20.000, men ved normal daglig brug anbefales en slidstyrke på minimum 10.000.