Vi søger en Showroom Manager til vores showroom i Berlin!

Hvis du er designinteresseret, brænder for salg og at skabe gode kunderelationer, kan arbejde selvstændigt og kan lide at have mange bolde i luften på én gang - så er du måske den, vi leder efter.

Som Showroom Manager har du det overordnede ansvar for den daglige drift af vores showroom i Berlin og for alle kundehenvendelser, både telefonisk, på mail, på vores SoMe kanaler samt de kunder, der besøger vores showroom. Du samarbejder ligeledes om forskellige opgaver med teamet i Danmark. 

Vi søger en dansk- og engelsk talende kollega. Kan du tysk, er det kun et plus, men ikke afgørende.

Vi forestiller os, at du har en arbejdsuge fra mandag til fredag samt hver tredje lørdag kl. 12-19, men er fleksibel i spidsbelastningsperioder o. lign. 

Dato for tiltrædelse og løn: efter aftale. 

OBS: Vi afholder løbende samtaler, så kontakt os gerne hurtigst muligt.

Ansøgning og CV sendes til adm@formela.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at skrive til ovenstående mail.

 

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen!